søndag den 27. februar 2011

Gået i stå

Jeg har lavet toppen til mit stjernetæppe, men det er som om der mangler noget.
Ved ikke om jeg synes der skal mere på eller ej.
Det jeg havde forestillet mig var nogle applikationer eller stitchery. Af stjerner eller flere af de børn jeg har lavet som stitchery.
IMåske i de felter der ikke er noget "pynt".
Bliver det for meget, hvad siger I?

(hader altså at farverne ikke bliver gengivet ordentligt!!)




Go' søndag derude

lørdag den 26. februar 2011

Heldige mig!

Se hvad jeg har vundet hos MIN VERDEN AF ILD


Så flot. Glæder mig til at modtage pakken.
Tusind tak til Irene!



fredag den 25. februar 2011

Og nu flytter nina

Trommehvirvel, et stort TADAA
og tak til alle der ville være med!



Og Nina flytter hjem til


Sender Nina afsted ASAP.
Så snart jeg får en adresse på lenedragsbaek@mail.dk
.

Give away

Husk idag trækkes min give away kl. 12.
Nina er klar til at komme til et nyt hjem.



Har du ikke fået meldt dig til, så gør det her.

torsdag den 24. februar 2011

At købe stof på nettet

Jeg synes det er svært. Er nok mere til at have stoffet mellem hænderne, se farverne, mixe og matche, ligge til og tage fra. Men der er bare SÅ meget lækkert stof på nettet!
Så nu har jeg prøvet.

MALIKA OG ROSA har rigtig mange flotte stoffer og tilbehør.




Men det er altså svært med farverne. Synes ikke de matcher som de skal IRL.

Er blevet lidt "afhængig" af at lave kosmetikpunge.
Bare af mine små firkanter, er egentlig ikke til gul.


Prøvede en lidt anden model. Lynlåsen var meget let at sætte i, men der er lidt håndsyning.
Først fra den indvendige side.


Og her er den rigtige side.





Jeg har fundet inspiration her og her.

Har også syet lidt på stjernetæppet i dag.




onsdag den 23. februar 2011

Twiggy??!!

Brilleting har lavet et par indlæg med minder fra hendes barndom. Blev da lige inspireret til at vise mig selv som tre-årig.
I hjemmehæklet kjole, lavet af min mor.
Og i bedste top model position!




tirsdag den 22. februar 2011

På faldrebet

Havde lidt tid, gik i syhulen. Lavede en kosmetiktaske.
Nemt og hurtigt, med mønster ;o)



Mens jeg sad der og syede,  kom jeg i tanke om at jeg har klippet en del stof i firkanter.
Over lang tid. Her er et lille udsnit.
Og der er flere strimler!


Og meget inspireret af HANDMADE BY ZACHO skulle jeg lige prøve at sy noget ala hende.



Den store pige har en overnattende veninde, den bette er kommet i seng.
Moren skal strikke.



Taske

Havde set en taske på et tidspunkt som jeg var helt vild med, 
men havde ikke et mønster.
Så jeg skulle jo igang selv, og der er eddermageme blevet fusket.
Men den er blev god nok, fuskeriet kan ikke ses hvis jeg svinger med den.
(så hvis I ser en der svinger heftigt med en æbletaske, så er det mig)

Nu skal den afprøves, og så skal der laves justeringer. Men som helhed er den god.


Lidt detaljer..bla lomme til Iphone. En lomme til min pung, og til skriveredskaber.





Vil senere lave en kosmetiktaske til alt mit ral og ragelse.
(den har jeg mønster til!!)

Ellers har jeg ikke lavet det store idag. Dimset, tullet, hygget eller hvad det nu hedder.
Flyttet rundt på småting og ordnet blomster.



Mit tæppe jeg lavede for et år siden, og der gerne skulle have en "tvilling".


Min store pige er på håndboldskole, den bette et smut i børnehaven.
Hundene har fået nye tyggeben, og kattene fået tun.
Der er handlet ind, ryddet op, støvsuget og vasket gulv.
Jeg har taget en rest reje/fersken suppe op af fryseren.
Min mand er på skiferie med arbejdet indtil lørdag.
Resten af dagen hygger pigerne.


mandag den 21. februar 2011

Puder til soveværelset

Så er der kommet lidt pynt til soveværelset.
Da vi lavede om var jeg sikker på et jeg ville have tapet på en væg i soveværelset, selvom det var et stort spring for en "hvid-over-det-hele-pige" som mig.

I butikken var jeg ikke et sekund i tvivl hvilket tapet skulle være.
Det tapet jeg valgte mindede mig så meget om overnatninger ved min farmor og farfar da jeg var lille.


Og her er de to puder så. En syet med hæklet kant og blomster. Må jeg endnu engang nævne Ditte der gav mig ideen og "opskrift" til den hæklede kant.
 Den anden har min mor hæklet, et sødt lille muslingemønster, som jeg har monteret på en hvid bagside.



Nu må min mand igang med at skifte farven ud på ledningerne.
Ved ikke lige hvorfor IKEA syntes der skulle sorte ledninger på. Håber de går i med væggen når der kommer hvide ledninger på.

Er igang med en taske, og den bette vil gerne lave en perlekæde.
Hygge i syhulen..

 

Påskeharen kommer til dig

Så er der en påskeleg igang. Har ikke prøvet den før, men har meldt mig til i år.


Meld dig til på facebook her.

søndag den 20. februar 2011

Syhulen

Mange har vist deres syværelse. Så det vil jeg også gerne gøre, men har kun en syhule.
Prøv lige først at se de her top - tunede syværelser, er SÅ misundelig.


Men lad os så se på rædslet. Jeg er blevet forvist til vores pulterrum, da vi fik vores plejedatter (vil nu aldrig bytte tilbage, hun er et livsstykke). Og vi ville også gerne have et gæsteværelse.
Pt er der ingen dør i og kun et lille vindue (det bliver dog lavet op til sommer lover min mand).


Det ser ud som om der er meget mørkt i syhulen, men der er faktisk dejligt lyst om dagen.
Det er så til venstre at min mand vil sætte en stor karnap på, hurra!


Min lille pige kommer tit ind og sidder og leger med sit PetShop, som jeg har sat herind.
Så leger hun og snakker med mig, og selvom vi begge er optaget af vores eget, så er vi alligevel sammen.


Den ene side af reolen med stadset og stoffet.
Bag gardinet ligger mere stof, men det er mest beklædnings- og møbelstoffer.
Der ligger også volumenvlis, fyld til bamser o.lign og monteringspuder.
Og så hænger der lidt strimler til mit næste kludetæppe ;-)


Og så den anden side.


Jeg har købt de dersens plastkasser i Netto, og ville gerne have haft en del flere. Men de var selvfølgelig udsolgt anden gang jeg var dernede. Sådan er det jo med Netto. Håber de kommer igen.


Lidt til næste projekt foran de røde stof bunker. Et par pynte puder til soveværelset, Min mor har hæklet en pude og så vil jeg bare lave almindelig pude, hvor der er en hæklet kant på. Og så har jeg længe ville lave en taske, en med æbler på.


På mit sybord har jeg, helt til venstre, min farmors syæske. En stofbunke med stof jeg har købt for nyelig og gerne vil lave lidt TILDA - sager. Og så et billede af min store pige da hun var 3 år.


Og så er jeg jo igang med det lilla stjernetæppe, som skal bruges til en barselsgave i april. Der kommer også lidt aplikationer og stitchery på.


Her er min bunke med grønt stof til et patchwork tæppe. Men det bliver ikke lige nu.
Ærgeligt at farverne ikke vises så flot som der egentlig er.


Tilsidst mit sybord.
 Ikke kikke på at vinduet, det mangler inddækning.


Nu vil jeg bage pølsehorn med den bette, og så gøre lidt rent i huset.
Og selvfølgelig skal jeg være kreativ.

Go' søndag til alle.


lørdag den 19. februar 2011

Gaver!!

Så er jeg ved at være færdig med gaverne til min pakkeleg.
Missede du den, kan du se hvad du gik glip af her.

Men her er gaverne så.
Alle gaverne har et tema, som jeg har prøvet at målrette mod modtageren af gaven.
Jeg har "nærstuderet" bloggene og håber at jeg rammer plet.

Øverste gave er til Anita.
Hun har bloggen "Hverdagsmamma"
Ok, ved nu efter jeg har lavet pakken at dine ynglingsfarver er blå og lilla.

Mellemste pakker er til Line
Hun har bloggen "Paddehatten"
Det var hos Line jeg tilmeldte mig.

Nederste pakke er til Gårdejerinden.
Hun har bloggen "Gårdejerindens univers"
Her mangler der en gave, den er en krillimeter fra at være færdig.


Alle pakker bliver sendt på mandag, med B - post.
Måske kan I se hvad de indeholder på modtagerens blog, hvem ved.

Her er der dømt ferie.
Tror jeg strikker lidt nu.